Är detta sexism – eller ytterligt seriöst konstnärligt utforskande?
En dansk kompositör skriver till en ung, kvinnlig violinist och och berättar om sina uppförandeplaner med ett nytt verk: tre duosatser, där fysisk beröring är inskriven i partituret. T ex en ”tremolo-rörelse upp och ned över vaginan” och ”beröring av den andra musikerns innanlår”.
Är musik mer än ljud?
Ett av tonsättarens motiv är att ”undersöka om musik också kan vara annat än ljud, till exempel kroppslig beröring”.
Han försöker övertyga den kvinnliga violinisten med att vi måste se på kroppen så naturligt som möjligt; ”se på kroppen med barnets ögon”.
Vi kan redan här avslöja att violinisten i fråga blev både arg, uppgiven och kränkt.
Man kan ställa sig frågan vilka bevekelsegrunder den här tonsättaren egentligen har? Eller varför stycket måste utföras av två kvinnliga stråkmusiker?
Två manliga violinister som är nakna från naveln och och nedåt kunde likaväl vara ett försök att ”se på kroppen så naturligt som möjlig”?!
Läs kompositörens förfrågan:
”Hej —-,
De to stykker, som jeg nævnte, er en del et værk med den overordnede titel —. Værket består af fire stykker, hvoraf tre af stykkerne er duoer skrevet for fysisk berøring, og det sidste er en slags abgesang koreografi.
De tre duoer har titlerne Behandling A, B, C. Behandling C er stykket, hvor jeg havde dig i tankerne.
Behandling A er for en mandlig og en kvindelig performer, og er skrevet for berøring af hovedet; Behandling B er for to mandlige performere, og er skrevet for overkroppen. Og Behandling C er for to kvindelige performere, og er altså skrevet for den underkroppen. Som i de andre stykker er alting skrevet ned på noder og skal memoreres af performeren. Da stykket er skrevet for underkroppen indbefatter det at de to kvindelige performere skal være nøgne fra navlen og nedefter. Den anden kvindelige musiker er —, som bl.a. også anbefalede dig, og som jeg har arbejdet sammen med før.
Det mest grænseoverskridende som forekommer i stykket (for mig ihvertfald) er en tremolo bevægelse op og ned over vagina, samt berøring lige over den anden performers vagina. Derudover forekommer der bl.a. også berøring af den anden performers inderlår og baller.
Det andet stykke jeg nævnte vil få titlen Bøn, og er som sagt en slags abgesang, hvor alle seks performere står på en række og udfører en koreografi, som ligeledes også er nedskrevet og skal memoreres. Her vil du og — være klædt på samme måde som i Behandling C.
Tanken med værket er at forsøge at se på menneskekroppen og vores forskellige kropsdele udfra et musikalsk udgangspunkt, og undersøge om musik også kan være andet end lyd, f.eks. berøring. Derudover er det også et forsøg på se på kroppen så naturligt som muligt, og måske forsøge at se på kroppen med barnets øjne.
Jeg har fuld forståelse for, hvis dette overskrider dine grænser, og derfor ikke har lyst til at udføre stykkerne. Men jeg vil meget gerne sende dig stykket, hvis du gerne vil se på før du giver svar!
Ser frem til at høre fra dig!
Vh. —”
Bilden överst: Le Violon d’Ingres av Man Ray, 1924 (beskuren)
